Til analyse af de begravede dales og de topografiske dales retninger er der anvendt rosetdiagrammer.

De indtegnede centerlinier for de kortlagte dale vises i rosetdiagrammerne i intervaller af 10°. Inden for hvert interval summeres dalenes længder, hvorefter denne længde angives i % af den totale længde af dale i hele rosetten. Herved bliver der taget hensyn til længderne af de enkelte dale, og en lang dal vil få større vægt end en kort dal.

Brugen af 10°-intervaller betyder, at behandlingen af den meget store mængde data for de topografiske dale bliver relativt grov, mens den mindre mængde data for de begravede dale og forkastningerne betyder, at rosetdiagrammerne i nogle tilfælde kan være for detaljerede i forhold til datagrundlaget. Men med den valgte intervalstørrelse tilgodeses alle de tre datasæt bedst muligt.